Brugen af smede har længe eksisteret i menneskets historie, og man kan med rette argumentere for, at siden man lærte at smede sager og omdanne materialer, jern og andre metaller til noget, man kunne koge, slås eller andet med, så har der været brug for smedjer.

Siden er der jo sket en hel masse, hvor man har industrialiseret det meste af arbejdet, så det kan laves på samlebånd og meget hurtigere, end en almindelige smed med sine svende ville kunne gøre det.

Og det med at sko heste og trække tænder ud på folk er enten blevet for umoderne og uhygiejnisk, eller man har ikke nok at gøre med den slags, at det kan få en smedje alene til at løbe rundt.

Selvom har smedefaget så skulle omstille sig til de moderne, hvis de skulle passe ind og laver opgaver, der passer samtiden.

Det har betyder flere ansatte, moderne værksteder, elektrisk værktøj med videre, og den slags havde man jo langt fra, da man etablerede de første smedje.

Derfor er det et sjovt tankeeksperiment, at man overvejer, om en moderne smed ville kunne genkende faget fra nogle af de første gange, der opstod smedjer.

Vi mener ikke, om de ville kunne tale sammen, eller om de ville kunne forstå at arbejde og sætte hinanden i deres respektive tidsalder og forklare, hvordan man gjorde tingene på deres måder.

Men det er mere, om man ville kunne genkende, når man har forandret faget op gennem tiden og helt til i dag.

Der er jo, som det bliver nævnt, sket en stor udvikling, og der er nok mange ting, man næppe ville kunne genkende.

Men principperne i, hvordan man gør tingene er sådan set de samme, man har bare forstået at udnytte dem bedre, og man kan gøre det hurtigere.

Så selvom de måske ikke kan genkende faget, så har de haft indflydelse på hinanden i stort omfang.