Ting du skal huske, når du skal ud og rejse

03 november 2021 Steffen Hansen

editorial

Det er altid en spændende oplevelse at rejse, men der er også en masse arbejde forinden. Der er nemlig altid en masse ting, man skal huske, når man rejser – og der er næsten altid noget, man glemmer. Det er en god idé at lave en liste, inden du tager af sted, så du kan krydse de ting af, som du har husket at pakke, så snart de er i din taske eller kuffert. Vi hjælper dig ved at give dig vores bedste råd til, hvad du ikke må glemme, når du rejser.

 

 

Pak tøj til al slags vejr

Det er altid en god idé at pakke tøj til al slags vejr, også selv om vejrudsigten forudsiger solskin hele ugen. Regn kan ødelægge din ferie, hvis du ikke er forberedt, så du kan lige så godt pakke et sæt varmt tøj eller en regnjakke. Du skal selvfølgelig stadig huske at pakke alt dit sommertøj og sandaler, som der forhåbentlig bliver mere brug for – og pak altid en ekstra badedragt.

Sørg for, at dine elektroniske enheder er opladet

Der er næsten ikke noget værre end hvis du løber tør for strøm imens du er på farten – og særligt ikke, hvis du har nogle af dine vigtige rejsedokumenter på telefonen. Det er derfor en god idé at sørge for, at din telefon – og evt. andre elektroniske enheder – er opladet, før du skal afsted.

Husk at medbringe dit pas!

Det er næsten det vigtigste, når du skal ud og rejse. Du kommer ikke igennem lufthavnen, hvis du har glemt dit pas og det gælder både ind- og udrejse. Det er også altid en god idé at tjekke datoer i dit pas nogle uger eller måneder før du skal rejse. Hvis det når at udløbe inden du skal rejse, så skal du have det fornyet.

Det kan også være, at det er første gang du skal have lavet et pas og rejse. I så fald skal du også have taget et pasfoto. Du kan undersøge på nettet, hvor du kan få taget et pasfoto ved f.eks. at skrive ‘Pasfoto i Solrød’.