Vognmandskørsel er som regel et ensomt job, hvor man selv kører ud med gods i en lastbil, hvor det så skal transporteres videre til et andet sted fra, hvor nogle andre tager over, eller man skal supplere med noget mere gods, som man kører videre med.

Hele turen kan foregå i denne lastbil, om man er på vejen, i en færge eller lignende, mens man andre gange måske skal afleveres noget gods, hvor andre så overtager det derfra og kører det videre med en anden eller samme metode.

Her bliver det så til korte meningsudvekslinger udover det høflige og det nødvendige, og det er en meget kort del af ens arbejdsdag – og er det endda udlændinge, så kan man virkelig have svært ved at snakke med dem om noget relevant eller hjemligt.

Ellers har man måske kontakt med hovedkontoret, men så ser man ikke ansigterne på de ansatte, om det foregår via radio, mail eller andet.

Og så er der de andre chauffører.

Få lavet noget med de andre chauffører

Yder man så for eksempel vognmandskørsel i Vesthimmerland, så er der nok langt til gode naboer og kulturtilbud, så når man endelig er hjemme, så ser man jo mest familien.

Man føler det således nok mere som et arbejde end noget, hvor man kender en masse mennesker som kollegaer, man ender med at blive venner med, som man vil ses med igen.

Dette kan man dog gøre noget ved, selvom man ikke ser de andre chauffører til dagligt.

Man kan nemlig lave nogle sociale tiltag, og selvom det kan være svært at samle alle, også selvom der er ferie eller helligdage, så er det trods alt bedre, at nogle mødes, end at man aldrig ser hinanden.

Man kan lave et fast tidspunkt om måneden, hvor man forsøger at indføre dette, og så må der bare komme så mange, som der kan.