Det har sådan et helt bestemt duft, når man både er nede i butikken for at købe hårde hvidevarer, eller man bestiller dem over nettet og får dem leveret hjem til en, og man stikker næsen ind i dem.

Det er næsten ude betydning, om det er en opvaskemaskine, et køleskab, en vaskemaskine eller noget helt andet, og det behøver sådan set ikke være i farven hvid, selvom det jo er det meste gængse, hvorfor man da også kan se det på selve betegnelsen, at hvid er favoritfarven blandt mange kunder.

Det afspejler så også udvalget, og er det så producenten eller kunderne, der bestemmer farvevalget? Nå, det er en diskussion til en helt anden artikel.

Her skal vi mere se på det med, at sådan nogle gode hvidevarer ikke skal passe sig selv for længe, om man så har hårde hvidevarer i Gedser eller hårde hvidevarer i Vesthimmerland.

Fra den gode duft til en værre hørm

Har man nogensinde prøvet at skulle rømme et dødsbo, der har stået lidt for længe, eller man finder et hus, hvor der stadig står gamle hårde hvidevarer, så er det næsten den værste lugt, man kan støde på i livet fra den slags, hvis de ikke er blevet vedligeholdt.

Det kan næsten kun overgås af stanken fra en død person, og det er da også tæt på, hvis der er tale om glemt kød i et køleskab.

Men det har også en helt præcis lugt at fornemme gammel kalk i andre hårde hvidevarer, og man undrer sig over, at den slags maskiner overhovedet har kunnet fungere og været helt nye på et tidspunkt.

Pointen er, at man skal sørge for at tage sig kærligt af de her hårde hvidevarer, om det er ved at vaske det indvendigt med jævne mellemrum, rense et fnugfilter, afkalke det eller bare få det gennemset af en teknikker tit og ofte.

Maskinen kommer måske ikke retur til fordums tid, men det kan være tæt på!