Gør brug af din støttekontaktperson – men med måde

I mange situationer her i livet kan man få brug for en støttekontaktperson, og for nogle er det måske et kaldenavn, man giver til en person, de hjælper en med noget, man ellers ikke er så god til; men generelt er det jo en betegnelse for en person, der tager hånd om en i større eller mindre omfang, når man er mindrebemidlet af den ene eller anden grund.

Dette kan være ved, at man er kommet i et misbrug og skal finde ud af det igen, eller man er end i en gigantisk gældsspiral, så man ikke kan se sig selv få ændret tilværelsen til det bedre (igen), eller man måske skal genoptræne efter en længere forløb med et problem fra en ulykke.

Støttekontaktpersonen kan så være en, man besøger nogle gange for at gøre status på, hvor man er i livet, hvor man måske så i starten får stor hjælp til at få et bedre syn på livet og/eller rette op på nogle ting, der er selvforskyldte, eller man er blevet udsat for.

Andre gange kan det også være en kontaktperson, som hjælper en i større eller mindre portioner med at gøre noget konkret, hvor vedkommende så, netop, i starten næsten klarer tingene for en, mens man så selv langsomt lærer at gøre tingene selv, indtil man helt selv kan.

Nogle gange er den støtteperson tildelt en, mens man andre gange selv har valgt den, men det er trods alt vigtigt, at der er god kemi mellem en selv og denne person.

Dog er der intet galt med, at man benytter sig af denne persons erfaring og hjælp, men husk også på, at det er vedkommendes arbejde, og man ikke skal drive rovdrift på denne hjælp, selvom vedkommende måske kan have svært ved at sige nej.

Personen er der jo for at støtte og ikke bære en.