Før i tiden var det virkelig noget exceptionelt, hvis man kom ud at spise på en restaurant, som måske kun fandt sted en enkelt gang i ens liv – hvis man overhovedet nåede at opleve det.

Det var jo noget, der var forbeholdt de fine og pæne, der havde råd til at spise ude, hvis de da ikke havde tjenestefolk derhjemme til at lave mad for dem.

Derfor kunne de færreste da også lave mad selv, da det var det arbejdende folk, der skulle kunne den slags; hvorfor det var noget fornemt ikke at kunne lave mad, hvor den tendens er vendt rundt i dag.

Nu om dage har de flest fået penge nok mellem hænderne til, at de kan spise ude i hvert fald et par gange om måneden, hvis de har lyst til det; og det behøver ikke bare på en beskeden restaurant i Silkeborg, men også på en flot restaurant i København.

Man kan blive bedre til at lave mad ved ikke at tage på restaurant 

Selv de helt unge studerende kan have råd til at spise ude, hvor det ikke bare er en snask af en grillbar eller en kedelig café, hvorfor man næsten har oplevet tendensen vende angående sådan et besøg på en restaurant:

Medmindre man inviterer en person ud at spise for at imponere, så kan det faktisk blive set lidt som dovenskab, hvis man inviterer sin partner ud igen(, igen), fordi man er for uoplagt, doven eller mangler overskud til at lave mad selv.

Det imponerer nemlig mere ved at lave mad derhjemme og traktere hele familien med det måltid.

Derfor kan man godt høste inspiration til at lave mad selv ved at spise ude nogle gange, men man sparer også de penge ved at spise hjemme og udnytte de råvarer man har – endda hvis man også laver dem selv!