At vælge den rette restaurant kan være svært…

04 februar 2020 anders_lundtang_hansen

… men det kan lade sig gøre!
Det kommer bare meget an på flere parametre, og hvad man vægter højest i den situation, så det vil vi slå lidt ned på i denne artikel.

Men lad os først lige lave en lille sammenligning med, hvorfor det er blevet så svært nu om dage:

Når vi skal se film eller serier, så har vi så mange muligheder til rådighed, at vi bliver handlingslammede, når vi skal vælge, fordi det næsten er for meget af det gode; ofte ender vi endda med ikke at tage et valg, fordi der er netop for mange valg!

I gamle dage var man indlagt til det, der var i flow-TV, når de sendte det, medmindre man havde lejet en fysisk film.

På samme måde kan man sige, at hvor man før i tiden holdt til i den samme by, hvor der var få udvalg af restauranter såsom hvis man skulle på restaurant i Tønder, så kan man mere vidt komme omkring nu om dage og besøge flere steder, der ligger langt væk, hvis man skal spise ud.

Man kan undersøge steder forud for, om der er plads, og hvad de serverer af mad – før da måtte man håbe, der var plads, og når man så fandt bord, måtte man tage til takke med, hvad der var af udvalg.

Så når man skal vælge restaurant nu om dage, så kan man bedre forberede sig og se på, hvor langt der er til stedet, har det fået gode anmeldelser, skal man på date eller familiebesøg med videre?

– Er man sulten efter noget bestemt?
– Skal restaurantbesøget kombineres med andre ting?
– Har man travlt, eller bruger man hele aftenen på besøget?
– Hvad er ens budget?

Der er meget at balancere med, når man skal vælge restaurantbesøg, men man behøver jo ikke overveje alt hver gang – for så bliver man måske netop handlingslammet og ender med ikke at vælge noget.